Himmelbjerget

Trods det, at Himmelbjergets top rejser sig 147 m over havets overflade, får man hos geologerne den oplysning, at Himmelbjerget er en "falsk" bakke. Da istiden var forbi, gravede de enorme smeltevandsmasser sig ned i jordlagene og dannede de tunneldale, hvis skrå sider danner den "falske" bakke - i modsætning til den "ægte" bakke, som er jævnt afrundet til alle sider. I tunneldalen, som skabtes af smeltevandet, findes den smukke Julsø, over hvis overflade Himmelbjerget rejser sig.
Det skyldtes først og fremmest digterpræsten St. St. Blicher, at Himmelbjerget blev kendt. Man fortæller, at nogle studenter en sommerdag i 1838 på en fodtur kom op på bjerget og blev så begejstrede over naturskønheden, der mødte dem, at de skrev til Blicher og foreslog ham at lave et folkemøde på Himmelbjerget. Blicher gik med begejstring med på ideen og samlede ved sine folkemøder, hvoraf det første blev holdt l. august 1839, tusinder af mennesker.

Blicher glemte dog i sin begejstring af spørge ejeren af Himmelbjerget, gårdejer P. Nielsen, Himmelbjerggården, om tilladelse til at afholde folkemødet, og det tog P. Nielsen ham meget ilde op, og der udviklede sig en veritabel læserbrevskrig mellem de to. I sommeren 1840 gæstede Christian d. 8. Jylland, og da han hørte om "fejden", greb han ind og løste spørgsmålet ved at leje Himmelbjerget af P. Nielsen. Således kunne enhver frit færdes der, og endelig i 1871 fik staten skøde på bjerget på - som det hed - til "fuldkommen ejendom".

Tårnet

Himmelbjergtårnet, der er 25 meter højt, er rejst som minde over kong Frederik d. 7., der den 5. juni 1849 gav det danske folk dets frie forfatning. Tårnet, der er tegnet af arkitekt L.P. Fenger, bærer en frise med indskriften: "Til minde om kongen - Frederik d. 7. - det danske folks ven - Grundlovens giver". Arbejdet med opførelsen blev påbegyndt 1874, og d. 6. juni 1875 kunne tårnet "afsløres". Der manglede dog udsmykningen, nemlig kongens portræt samt mindekransene, der blev udført af billedhugger Ring. Disse udsmykninger blev afsløret ved en grundlovsfest i 1891. Siden da er intet ændret ved tårnets udseende.

Talerstolen

I 50-året for tårnet indvielse - 1925 - lod Tårnkomiteen rejse den store, smukke talerstol. Talerstolen er lavet af lærketræ hentet fra de midtjyske skove, Den er tegnet af professor Anton Rosen og udskåret af billedhugger Hans W. Larsen under billedhugger Utzon W. Franks kunstneriske tilsyn, I talerstolen er udskåret portrætter af de ni mænd, der har haft den største betydning for de første Himmelbjergmøder. Endvidere er indskåret navnene på de kendteste talere som har stået på talerstolen, og denne talerrække suppleres stadig.

Mindestenene

BLICHER-STENEN. - Den smukke natursten med St. St. Blichers symbol - hedelærken - siddende på toppen blev rejst den 11. okt. 1882 på St. St. Blichers 100 års fødselsdag.
På stenen står: "1839 stævnede St. St. Blicher her første gang til dansk folkemøde".

TSCHERNING-STENEN. - Den 23. sept. 1883 afsløredes mindestenen for oberst A.F. Tscherning, som var en af de tidlige fortalere for grundloven og medlem af den grundlovgivende forsamling. Stenen bærer en portrætmedallion, modelleret af prof. Jerichau. På stenen står: "Anton Frederik Tscherning. Det store menige folks talsmand - den politiske ligheds forsvarer indtil sin død".

BUDDE-STENEN. - Mindet for skolehjemmet Himmelbjerggårdens første og mangeårige forstander Leopold Budde blev afsløret den 27. aug. 1905. På stenen står der: "Børnevennen L. Budde, født i Holbæk 15. apri1 1836, død Himmelbjerggården 24. aug. 1902. Rejst af venner". Busten er lavet af billedhugger Bøgebjærg.

KVINDESTENEN. - Stenen er afsløret den 11. sept. 1921 som et minde for kvindernes valgret. Stenen bærer et relief symboliserende en dansk kvinde. Indskriften lyder: "Som nutidskvinde - så fremtidsslægt. - Grundloven af 1915 gav danske kvinder politisk stemmeret". Kunstner: billedhugger Ølsgaard.

VILHELM BECK-STENEN. - Mindestenen for pastor Vilh. Beck, der var en bærende kraft i Indre Mission i Danmark, afsløredes den 29. sept. 1929. Det er en granitsten med en portrætbuste indsat i en niche. Stenen bærer indskriften: "Vilhelm Beck 30/12 1829 - 30/9 1901. Af Guds nåde er jeg det jeg er, og hans nåde har ikke været forgæves. - I. kor. 15.-10".

KVINDE-EGEN. - 6. juni 1915 plantedes Kvinde-egen, et smukt egetræ, omhegnet med en svær jernkæde ophængt mellem fire natursten. I disse er indhugget: "5. juni - 1915 - Danske kvinders - grundlovseg".
BØRNE-EGEN. - d. 6. juni 1999 plantedes på Grundlovens 150 års dag en "Børnegrundlovseg"

I anledningen af Grundlovens 150 års dag har billedhugger, Jørn Rønnau, fremstillet et kunstværk af eg- og elme-træ. Et ordhus og et hjerte, som symbol på fællesskab og kærlighed, er placeret 100 m fra bjergets top, hvor folk kan søge ud i naturen for at finde husrum og hjerterum.
Titlen på kunstværket er "Ånd og Bogstav" og refererer til grundloven og til stedets, kunstens og kærlighedens ånd.